Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

mandag den 21. september 2015

Mens vi venter #3

Alt er vel - herude på landet.

Maven vokser - faktisk er den vokset så meget, at det i dag kommer helt bag på mig, at der kun er 2,5 uge til termin!!

To uger og tre dage!!!

Jamen....jamen....jamen....det er jo snart!!!

Kenneth er i gang med at gøre soveværelset parat og egnet til en baby. Væggene pudses og skal males, og det gamle, vamle gulvtæppe skal hives af og erstattes af et billigt trægulv - indtil vi går i gang med den store renovering/udskiftning af køkkenet og soveværelset - engang til næste år.

Og på søndag kommer tremmesengen m.m.

Jeg må også hellere få taget mig sammen, og pakket den sygehustaske, som har spøget i mine tanker gennem de sidste mange dage. Og vasket sengetøjet til babydyne/juniordynerne.

Og barnevognen - hvornår var det nu den kom??

Kan jeg nå at få den bestilte babynest hjem inden jeg popper!!

Blespand - jeg har glemt at købe en blespand!!

Har jeg bleer nok??

Vaskeklude??

Aarrgghhh!!

Okey - træk vejret - stille og roligt.

Selvfølgelig skal vi nok nå at få de sidste ting hjem, og få styr på soveværelset inden Ask kommer.

Det lykkedes os (læs: Kenneth) trods alt at finde og købe en ny brugt bil på tre dage, da vores gamle bil gik til de evige bilmarker på motorvejen - på vej til Ålborg tidlig tirsdag morgen.


Så mens jeg venter på Ask, og prøver ikke at stresse over alt det jeg mangler at få hjem, forsøger jeg at strikke en trøje til mig selv - som jeg håber, jeg kan passe, når maven ikke fylder helt så meget. Hvis det lykkes - så er skal der helt sikkert strikkes flere trøjer, både til Ask, Kenneth og undertegnede.


Må I alle have en dejlig mandag.
/Frøken Lavendel

1 kommentar:

  1. Jamen altså da.... jeg blev helt forpustet! Pas nu godt på dig selv og lille Ask, I når nok det hele. Og ellers går det nok alligevel. ;o) Det blir' så spændende.... :o)

    SvarSlet