Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

onsdag den 31. oktober 2012

Mere tid ....tak

Så smuttede endnu to uger.

Puf.

Væk er de.

Jeg føler i øjeblikket at tiden løber alt - alt for stærkt.

Og det er lidt svært at følge med...nogle dage.

Køkkenhaven mangler jeg stadig at gøre vinterklar....det samme gælder drivhuset.
Og jeg mangler at lægge hvidløg.
 Der er tøj der skal vaskes.
Bøger der skal læses.
Gaver der skal købes.
Rødbeder der skal syltes.
Arbejde.

Der er så meget, jeg mangler.

Dog er det blevet til lidt.


Et blommetræ er blevet plantet.

 


Hortensier flyttet - efter megen møje og besvær.


Der er kommet vinduer i karnappen/entreen.
Snart kommer der også en ny dør!


Georginerne er gravet op - efter den første nattefrost.

Og der er blevet ryddet op og gjort rent i hele huset - mest fordi vi fik gæster i weekenden.

Og sådan så haven ud....før frosten.



Så meget der skal nås - og tiden flyver af sted. Jeg tror, at jeg vil ønske mig to ekstra arme og mere tid af julemanden.....og at det snart bliver min tur til at vinde en masse millioner i lotto.....og at vi får en hvid jul i år.

For store ønsker?


Medvind herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar