Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

lørdag den 13. oktober 2012

Efterår

Det regner udenfor.

Himlen er grå.

Der er tændt op i brændeovnen.

Her er rigtig hyggeligt.

Det er dejligt at slappe lidt af.

For i de sidste par uger har der været tryk på.

Både udenfor og indenfor.


Det er jo blevet efterår.

En årstid jeg holder utroligt meget af.

Jeg elsker farverne og duften.

Der er noget magisk over efteråret.


Det er også en travl tid.

Køkkenhaven bugner af dejlig grønsager og rodfrugter mm. der skal høstes.

Køkkenhaven som den ser ud nu.

  Der skal syltes og tørres.

Tomater der skal laves om til skønne "soltørrede" tomater
En gryde fuld af tomater og krydderier - i et forsøg på at lave ketchup


Hjemmelavet ketchup - smager fantastisk, men er knap så tykt som almindelig ketchup

De "soltørrede" tomater - dem skal jeg helt sikkert lave flere af til næste år - de smager SKØNT!!

Blomsterfrø samles og blomsterløg lægges.

Frugttræer plantes.

Vores første pæretræer - vi har købt Clara Frijs og Conference....og så blev det til et æbletræ mere - Discovery


 Nye bed graves.


Mit nye blomsterbed - mangler kun at grave tre mere

Og så er der jo huset.

Her bliver der savet og banket. Skruemaskinen er i gang. Og det begynder at ligne. Fantastisk.


Og vi fortsætter med at bygge. Engang vil huset slet ikke ligne sig selv. Men være smukkere og hyggeligere....og der vil ikke være rod foran huset. Vi betragter det, som at give det gamle hus en velfortjent og tiltrængt ansigtsløftning.

I dag skal der ryddes lidt op i køkkenet. Og kælderen skal også have en tur - kald det en slags efterårs- rengøring. 



Dejlig lørdag til Jer alle

PS: Har i øjeblikket dagligt besøg af en flok af to til fire fasanhaner i baghaven - jeg troede fasanhaner var meget territoriale - åbenbart ikke om efteråret??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar