Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

lørdag den 4. august 2012

Hva' fååregår hær....

Ahhhh.....så blev det endelig weekend.

Det har jeg set frem til.

For det er vældigt hårdt at starte på arbejde igen.

Altså rent fysisk.

Ømme ben, ømme knæ og ømme skuldre.

Ja - det er ikke altid nemt at være arkæolog:o)

Godt at weekenden kom så hurtig.

For nu kan der arbejdes videre med huset....og haven.

Der er allerede sket en masse herude.

For eksempel:

Karnappen har fået gulv.




På en dejlig solskinsonsdag - i den sidste ferieuge - kom mine forældre forbi. Og de havde en cementblander med.

Sådan en maskine er dejlig. Ikke køn men dejlig praktisk.

Det tog ikke Kenneth og min Søde Far mange timer at støbe gulvet i karnappen. Så der var tid til morgenkaffe på terrassen og frokost i solen og koldskål under parasolen om eftermiddagen.

Og et bål blev også startet - som min Dejlige Mor og jeg passede.



Inden ferien sluttede nåede jeg også dette:



Der er blevet ryddet op på matriklen. Bunker af sand og jord er blevet flyttet (næsten det hele) og mange fliser er blevet flyttet. Så nu har vi en fin lille terrasse bag huset med udsigt til skoven og den lille sø.

De grimme kantsten, som før stod på terrassen, er blevet flyttet hen til indkørslen - ved siden af de mange fliser, vi har fjernet rundt omkring på grunden.

Men de skal ikke smides ud. Nej - der er store planer med kantstenene. Rigtig store planer.

Høns!

Ja - jeg har store planer om at få høns. Så jeg er igang med at rydde en plads til hønsegård og hønsehus.

Her - imellem den grimme hvide garage og det flotte drivhus
skal der være hønsegård og hønsehus med plads til 4 høns.

Jeg er næsten færdig med at rydde en plads - og så skal der graves og bygges. Kantstenene skal graves ned og holde ræv og andre uvelkomne dyr væk.

Jeg er pt. på udkig efter et ordentlig hønsehus - gerne et der står på nogle stolper. Men der er sørme mange hønsehuse at vælge imellem derude. Og jeg vil jo gerne have, at hønsene har det godt.

Og hvilken slags høns har jeg så forestillet mig skulle bo herude?

Hmmm - godt spørgsmål - men jeg har set mig lidt lun på Gul Orpingtons. Men da jeg ingen erfaring har med høns tager jeg gerne imod gode råd og fifs.

Og hvis der tilfældigvis er nogen derude, som ved, hvor man kan købe Gule Orpingtons i Viborg-området - så kom frisk med et navn eller tlfnr.

Det er dog ikke kun udendørs, at der er sket ændringer.

Spisestuen har fået et spisebord og stole - som vi har arvet fra Kenneths mormor. Og den store vitrine er også blevet flyttet ud på sin blivende plads. Så nu er spisestuen næsten færdig.


Det er blevet ryddet lidt op ude i køkkenet - og vi har nu fået et lille hyggehjørne.


Der er blevet lavet stiklinger af pelagonierne.


Og sidst men ikke mindst - og måske det vigtigste: der er blevet lavet solbærsnaps - af egne solbær (eller dem jeg kunne redde før solsorten havde spist dem alle)


En smuk dag til alle.

11 kommentarer:

  1. Lige hjemkommet fra en lille ferie, får du næsten min puls op i højeste gear med alle de projekter...!! ;o) Men hvor er det nogle skønne ting I har fået fra hånden og ideen med hønsene er da alletiders. De kan da rigtig gå og putte sig imellem de to huse. Det er nogle skønne "vinduespladser" I har fået lavet med kik til alt det grønne. Meget smukt :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. PS... er det muligt at ønske sig koden for kommentarer fjernet. Det tog mig godt nok nogle forsøg at komme igennem til dig... :o/

      Slet
    2. Er der en kode til kommentarer!!?? Det var jeg slet ikke klar over (jeg er ikke liige den største computergeni) - jeg ser på sagen!! Straks!

      Og mange tak for dine søde ord. Jeg ser meget frem til at få høns!! Og de friske æg....og hønsekød i ny og næ:o)

      Slet
    3. Nu har jeg været inde og pille lidt ved indstillingerne - jeg håber det virker. ellers må du give lyd:o)

      Slet
  2. Jeg prøver lige om der er hul igennem...

    SvarSlet
    Svar
    1. SÅDAN!!!! Hurtigt og nemt og uden koder. TAK for det, jeg vender snart tilbage :o)

      Slet
  3. Jeg skal love for at I får noget fra hånden, og det lyder som om der er nok at tage fat på.
    Smukt, smukt vinduesparti i jeres spisestue!

    SvarSlet
  4. Det er en god ide at tage kontakt til en avler allerede og reservere nogle. Det er meget sæsonbetonet at købe høns og til foråret er det nærmest umuligt at opdrive. Men hvis du finder en avler nu og laver en aftale, så kan det godt lade sig gøre. Se evt på Dansk Fjerkræ Forum http://fjerkrae.dk/prod eller find specialklubber på http://racefjerkrae.dk/ for at finde avlere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet. Jeg vil straks gå igang med at undersøge, hvor der forhandles gule orphingtons. Men jeg kan godt høre, at jeg ikke skal satse på at få nogle høns i år??!

      Slet
  5. Gode billeder.
    Jeg skal love for, at der virkelig sker noget hos jer.
    Jeg er spændt på at se hvad det bliver for høns i vælger.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet