Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

mandag den 16. juli 2012

Sommerferie

Så er den første uge af sommerferien gået.

Og den gik hurtig.

Alt for hurtigt.

Godt der er to uger mere.

Til alt det, jeg skal lave herhjemme. Eller rettere....det jeg gerne vil nå.

Og det er meget.

Måske lidt for meget.

Men det er nu tiden er til det.

Dog skal der også være tid til hygge og afslapning.

Og den første ferieuge blev brugt netop til dette.

Afslapning og hygge.

På Samsø.




Og ind i mellem jordbærspisning, køreture og regnbyger smuttede Kenneth og jeg forbi Høneballehaven i håb om, at ejeren (af haven og bloggen) Lisbeth var hjemme.

Det var hun.

Jeg stødte på hendes blog for ikke så lang tid siden og synes hendes blog og billederne fra hendes have var - og er - meget flotte.

Og jeg var blevet enormt nysgerrig efter at se hendes have.

Jeg blev ikke skuffet.

Lisbeth tog meget venligt imod os - til trods for at vi ikke kendte hinanden - og at Kenneth og jeg mødte op uanmeldt.

Denne form for overskud og venlighed møder man sjældent. Det burde der være meget mere af i verden.

Overskud og venlighed.

Kenneth og jeg gik rundt i Lisbeths dejlige have - og at det er rhododendron som Lisbeth brænder for, er man ikke tvivl om.

Selvom hun ventede gæster til middag, viste Lisbeth os rundt i sin have og fortalte os om de forskellige rhododendron.


Jeg var slet ikke klar over, at der fandtes så mange forskellige slags rhododendron - f.eks. har nogle orange blade (som i billedet ovenfor) og nogle har blade der dufter lidt af kanel.

En ting er i hver fald sikkert - jeg skal have rhododendron i min have!

Derudover er jeg imponeret over, hvor langt Lisbeth og hendes mand er nået med haven. Man skulle ikke tro, at haven kun er ca. 9 år gammel.

Det var utroligt hyggeligt at besøge Høneballehaven og så blev jeg endda begavet - med husløg og nogle smukke pinke floks.

Husløgene er blevet plantet på nogle træstubbe i haven herhjemme.


Floksen er blevet plantet i mit ene rosenbed - den kunne ikke lide turen fra Samsø til Viborg, så jeg håber den lever lidt op igen.


Men.

Lige så dejligt det var at være på Samsø - lige så dejligt var det at komme hjem igen.

Huset lignede sig selv, men haven var blevet noget mere frodig, end da vi forlod den.

Både drivhuset, blomsterbedene og køkkenhaven - altsammen var vokset en del - på blot en uge.


Drivhuset - efter at alle planterne er blevet studset



Bøftomat på vej



Min ene rose er skudt i vejret og blomstrer -
geoginerne er også vokset og har fået blomsterknopper.
Man kan lige ane floksen
som jeg fik af Lisbeth fra Høneballehaven


Kenneths køkkenhave - så fin.
Kan I se Kenneth?

Det lille æbletræ har fået strømper på.

Indkørslen - hvor Blåkanten (som jeg fik af Lene fra Bag Havelågen)
er begyndt at blomstre
Trods det ringe sommervejr nyder jeg at se, hvordan det hele vokser og er frodigt.

Meeen lidt sol og sommer vil ikke skade - nu hvor jeg har sommerferie.




Håber på mere sol og varme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar