Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

mandag den 6. februar 2012

Havedrømme

Mens det fryser udenfor - har jeg atter leget lidt med haveplan og planlægning af blomsterbede.



Og her er resultatet - indtil videre. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette er version 13 (+/-). Køkkenhaven (øverst t.v. på tegningen) ligger fast - i år skal vi udvide den, så der er plads til lidt større/længere højbede og flere. Det er vores plan, at være selvforsynende hele sommeren og efteråret (og vinteren??) med bl.a. salat, kartofler, bønner og kål mm. Det kræver plads og overskuelighed.  Og så er det planen, at hele den vestlige side af køkkenhaven skal afgrænses af espalierede frugttræer. Rundt om resten køkkenhaven skal der plantes lavendel. Åhhh - det bliver så flot - og duften, den glæder jeg mig til.

Øst for køkkenhaven (t.h. på tegningen) skal der plantes æble, -pære og kirsebærtræer - så vi får en fin lille frugtlund. Og nord for køkkenhaven og frugtlunden vil der ud til grusvejen blive plantet hunderoser. Kan I se det for Jer??

Syd for køkkenhaven skal jeg have min lille prydhave med 6 blomsterbede - alle med en særlig udvalgt rose, som vil blive akkompagneret af skønne blomster, der vil fremhæve og understrege den smukke rose....eller det er i hvert fald meningen.....i princippet kunne det også ende med at det hele vokser til og bliver for rodet.....

Øst for prydhaven skal der være drivhus(e) og terrasse samt krydderurtebede.

Og så skal der være en lille hønsegård....et eller andet sted - har endnu ikke bestemt mig.

Det lyder jo så dejligt det hele - men det kommer til at tage tid. Jeg håber på, at vi i år kan gøre køkkenhaven færdig, og at jeg kan få plantet de to første blomsterbede til. Og at vi får bygget et hegn omkring prydhaven, så det hele bliver rammet lidt mere ind.

Resten må komme lidt hen af vejen. For sådan er det - også for de utålmodige.



Må solen snart varme igen.



2 kommentarer:

  1. Det ser rigtig spændende ud med dine haveplaner.
    Fin tegning :-)

    SvarSlet
  2. Tak tak - det gør det unægteligt nemmere at planlægge hvordan haven skal se ud. Men som du nok kan se, er vores have ret smal, så Kenneth og jeg har brugt meget tid på at finde ud af, hvordan vi kunne dele haven op i flere rum. Så Kenneth får sin køkkenhave og jeg min prydhave - og vi samtidig har taget hensyn til nedsivningsanlægget der ligger under min kommende prydhave.

    SvarSlet