Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

torsdag den 9. februar 2012

Dobbelt øv....

Endnu engang havde jeg håbet, at dette var jobbet.

Det var jo lige mig.

Men nej.

Jeg kom ikke engang til samtale.

Og atter sidder jeg med denne grimme fornemmelse i maven....

Hvad er der i vejen??

Er det mig??

Er det virkeligt ikke muligt at få andet arbejde, end det man er uddannet til?

Jeg føler mig lidt fanget - som "skomager bliv ved din læst".


Er det blevet så svært at se muligheder istedet for begrænsninger?


Dobbelt øv siger jeg bare - nu havde jeg sådan håbet.

5 kommentarer:

  1. Jeg siger ØV sammen med dig. Det er så frustrerende ikke engang at komme til samtale. Det har jeg kun prøvet een gang på 2½ år, så jeg er vant til det. Nu er jo også så gammel, at det måske snart kan være lige meget. Jeg føler med dig!

    SvarSlet
  2. øv ... bedre held næste gang ;0)

    SvarSlet
  3. For få år siden kunne man boltre sig i jobs og prøve nyt af, sådan er det desværre bare ikke lige nu og hvor er det surt når nu du gerne vil prøve noget andet. Er der ikke en ny uddannelse du kan kaste dig over og så håbe at jobmulighederne er bedre når du er færdig? Lige nu er det som om at enten er man arbejdsledig eller også arbejder man et sted med besparelser, så alle skal løbe hurtigere. Ikke noget af det er særlig fedt... Så uden overhovedet at kende dig, tør jeg godt sige at NEJ... det er ikke dig der er noget galt med, verden er bare mærkelig lige nu.
    Held og lykke og haveknus med det videre forløb, - det skal nok ende godt ;o)

    SvarSlet
  4. Tak allesammen for Jeres søde kommentarer. Det varmer og trøster.

    Det er jo ikke fordi jeg er træt af at arbejde som arkæolog, men branchen har siden krisen været meget ustabil. Man ved aldrig rigtig hvor lang tid man har arbejde (hvis man overhovedet kan få arbejde), da det hele foregår på kontrakt - og ofte får man først af vide få dage før kontrakten udløber om man bliver forlænget/ansat til en ny udgravning.
    Det er denne daglejer tilværelse jeg så gerne vil undgå. Jeg ønsker lidt mere arbejdsmæssig tryghed - stabilitet.

    Men måske er det for meget at ønske i disse krisetider, hvor alle mere eller mindre sidder og frygter en fyringsrunde på deres arbejdsplads.

    Og efteruddannelse - jeg blev færdiguddannet i 2010 - så jeg tror faktisk ikke jeg kan/må efteruddanne mig. Har dog overvejet det ret kraftigt - men lærepladser er heller ikke sådan at få. Så det er lidt af en ond cirkel.

    SvarSlet
  5. Håber tiderne snart vender igen, så alle der ønsker et job igen kan få det.
    Held og lykke med jobsøgningen, på et eller andet tidspunkt lykkes det, håber det bliver snart.

    SvarSlet