Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

søndag den 6. november 2011

Jule-tyvstart

Som jeg allerede har nævnt - så er jeg en juletosse.

Hvilket betyder, at jeg altid går i gang med juleforberedelserne i god tid - meget god tid.

Ønskelister fra familien indhentes og de fleste gaver forsøges købt i november. Kasserne med julepynt hentes i begyndelsen af november og gennemgåes. Det kunne jo være, der var noget, der skulle skiftes ud eller at der mangler mere pynt. Og der mangler altid mere pynt.

Jeg er ikke nogen Gertrud Sand - mit hjem vil aldrig blive overpyntet og det der med nisser over det hele - nej tak.

Jeg foretrækker naturlig pynt og hjemmelavet pynt blandet med spraglede farver og små skøre indslag. For der skal være plads til smil.

Og så elsker jeg bøger om jul.

Lige nu har jeg lånt en bog på biblioteket, der handler om julens traditioner mm. Jeg glæder mig til at læse den - mens jeg drikker julete eller lækker juleøl.


På min ønskeliste står bogen: På sporet af julemanden. Flot og meget spændende bog om hele myten om julemanden.

Og vil det komme bag på nogen af Jer, hvis jeg indrømmer, at den første julepynt allerede er kommet op?


Stjernen kan ses fra nær og fjern - og jeg er ganske sikker på, at vores naboer også har set den. Hvis ikke - skal de have tjekket deres øjne.


Lad julen komme.

P.S.: jeg skal starte på en ny udgravning i morgen - i Hobro. Glæder mig!!

3 kommentarer:

  1. Ups! Her er jeg også bagud. Har slet ikke tænkt den tanke, at det snart er december :o)

    SvarSlet
  2. December nærmer sig med hastige skridt. Vi har købt den første julegave, og jeg håber vi får klaret de fleste her i løbet af november.
    Jeg plejer at finde julepynten frem omkring 1. december :-)

    SvarSlet
  3. Godt du selv bryder sammen og tilstår at du er lidt af en juletosse.
    jeg venter altså lige lidt endnu - det skyldes blandt andet min yngstes fødselsdag d. 24 nov. - først efter denne dato tænker jeg for alvor på jul.
    Glædelig Jul ;o)
    Kh Helle

    SvarSlet