Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

lørdag den 24. september 2011

Arbejde arbejde

Jeg er startet på mit nye arbejde.

Og jeg nyder det. Jeg er glad.

Det føles lidt som at komme hjem - og alligevel lidt fremmede. Jeg har ikke arbejdet som arkæolog i snart to år. Rutinerne skal tilbage og fagbøger læses igen.

Sådan er det.

I snart to år har jeg fyldt mit hoved med museumsformidling, museumsundervisning og udstillinger.
Det vil jeg stadigvæk gøre - for det er et enormt spændende område, og i sidste ende det jeg gerne vil arbejde med.

Men lige nu er jeg mere end tilfreds med at være feltarkæolog. I skal ikke høre mig klage. Heller ikke når vejret er dårligt. Hvilket det dog heller ikke har været, mens jeg har været på ARBEJDE.

Det er en dejlig følelse at arbejde igen. At tjene sine egne penge. Og jeg håber, at der kommer mere arbejde. Det kunne godt se sådan ud. Intet er dog sikkert i disse tider i arkæologibranchen. Hvis der ikke bliver bygget noget - skal der ikke graves - og skal der ikke graves - ja så er der ikke brug for arkæologer (der er faktisk behov for både historikere og arkæologer - til forskning og formidling af det der bliver fundet - meeen pengene er små/ikke-eksisterende = masser af fund/viden men begræsnet formidling og forskning).

Og så lang tid kulturen og museumsverdenen fylder så uendeligt lidt hos politikere og hos gennemsnitsdanskeren så ændrer tilstandene sig nok ikke sådan lige foreløbig på museerne.

En skam - men sådan er det.
Kultur er afhængig af overskud - og i disse tider er der ikke meget overskud.

Hvornår har du måske sidst besøgt dit lokale kulturhistoriske museum eller kunstmuseum? Eller talt med en arkæolog? Historiker? Kunsthistoriker?

Men lige nu er jeg glad. Glad for at kunne få lov til at arbejde med det, jeg brænder for.

Det er skønt og en luksus.


Må du inspireres og forbløffes. Dagen er din.



2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig meget på dine vegne. Har selv arbejdet på Ribes Vikinger og formidlet arkæologien for børn. Er nu på kunstmuseum, og selv om det er en helt anden boldgade, så er det ligeså spændende.
    Krydser fingre for du kan blive i jobbet.
    Hej fra wina.

    SvarSlet
  2. Ja - det er skønt at komme "hjem". Gad vide om jeg nogen siden gør det??
    Det er dejligt for dig - og jeg håber du vil trives med det i mange mange år. Det må være et utroligt spændende arbejde... meget interessant, og bekræftende.
    Fortsat god weekend.

    SvarSlet