Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

fredag den 26. august 2011

Ej men altså...for fanden da også

ADVARSEL. DETTE ER ET INDLÆG FULD AF GALDE OG VREDE.
Hvis du ikke er i humør til en vred kvindes mening - så kig den anden vej.


Så var man til a-kassemøde - eller rådighedsmøde.

Jeg tror, de er trætte inde ved a-kassen.

Jeg troede, det var meningen, at a-kassen skulle motivere og hjælpe.

Men i stedet kigger de bare på papirene, siger alt er i orden, og nu skal jeg meget snart til at finde et job, da jeg har under et år tilbage at få dagpenge i.

Jow tak - det er jeg ligesom klar over.

Behøver vi virkelig at sige det højt. Jeg får det ikke bedre. Jeg bliver ikke et gladere menneske af, at virkelighedens grimme ansigt står der i hjørnet og stirrer på mig - og venter.

Hvad med at hjælpe mig, når jeg beder om det. Men blev jeg hørt.

Næ.

Sendt videre til en anden adresse - uden en egentlig adresse. Tak.

Og nu skal der være valg.

Mon det vil hjælpe mig og tusindvis af andre, som i den grad blev røvrendt af regeringen, da de (uden at tale med fagforeningerne eller a-kasserne) valgte at skære dagpenge perioden ned. For ingen skal gå ledig i 4 år.

Ej men altså (undskyld mig, men det er det værste argument jeg har hørt) - jeg vil påstå, at det er de færreste, der ønsker at gå ledige i 4 år - men hov - der er jo finanskrise - arbejde hænger ikke på træerne. Men i stedet for at skabe arbejde, smider man (læs: regeringen) problemet over på kommunerne og de arbejdsløse. Politikkerne vasker deres hænder, og siger, at der er arbejde til dem, som vil arbejde. Ha!!! Hvor har politikkerne været de sidste to år? At jeg kun har to år til at finde arbejde i betyder ikke, at jeg vil få et arbejde. Uanset hvor meget jeg end ville det.

Bare vent.

Hvis dagpengeperioden ikke bliver ændret tilbage, så vil vi opleve familier, der må gå fra hus og hjem, fordi de ikke kunne få bistand fra kommunen. Og kommunernes økonomi er i forvejen trængte - hvor mange tror I får et stort nej til bistandshjælp om et halvt år??

Det er nemmere og billigere at sige nej.

For de arbejdsløse kommer det dog til at koste alt, hvad de ejer.










3 kommentarer:

  1. Man skal f.... ha et godt helbred, hvis man skal være syg og/eller arbejdsløs!
    Bliver SÅ VRED på dine vegne og ønsker dig SÅ meget held og lykke!
    Og en god weekend - trods alt...

    SvarSlet
  2. Også et stort held og lykke herfra. Som det ser ud nu, i meningsmålingerne, ser det ud som om Helle er godt på vej...
    Og ja, arbejdsløshed og sygdom kræver en stor fed bankkonto og et allerhelveds godt helbred!!

    SvarSlet
  3. Frøken LAvendel; jeg har været hvor du er. På begge sider af "bordet". Nu er jeg sygemeldt på 15 måned med hjerneskade, og det er vanskeligt, når man er akademiker.

    Det vigtigste du kan gøre er at gøre det, du gør: Bliver VRED! Vreden er jo tegn på, at du har dit selvværd i behold. Og kæmp for det! Bevidstheden om eget værd, er det, der skal bringe dig i job igen. Og så din kreative og "skæve" tankegang!

    Varme tanker herfra;

    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet