Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

tirsdag den 19. juli 2011

Sommer...og regn (med lidt sol)

Nå, men verden går jo ikke i stå, selvom man er arbejdsløs.

I hvert fald ikke her.

Jeg skal meget snart i et løntilskudsjob igen - hvor og hvornår ved jeg ikke. Men snart. Det har jeg fået afvide.

Min 30 års fødselsdagsfest nærmer sig. Jeg fylder først 30 i august, men har valgt at holde festen i denne måned. Af praktiske grunde.

De første gaver er allerede kommet - og pakket ud.

En fin og længe ønsket rosenbænk

Læg mærke til det fine og superbløde fåreskind der ligger i stolen -
en gave fra Kenneth til mig - jeg elsker det

Og i går kom Kenneth hjem med endnu en gave - ikke bare til mig - men mere en til "os" gave.

Vi har længe ønsket os en røremaskine - så skal der bages brød!

Kennth har haft ferie i to uger - den første uge var vejret skønt og vi fik tid til nogle dejlige køreture, og vi fik spist en masse jordbær.


Den sidste uge var det gråvejr, og det regnede en del - men sådan er den danske sommer jo - solskin og søde jordbær eller regnvejr og indendørs sommerhygge med te og kage.

Og den sidste uge var også fuld af uheld (kan I huske det med bilen og bulen) - bilen kom dog hurtig til at ligne sig selv igen efter en lille tur hos mekanikeren - sikke en lettelse.

Men uheldet skulle ikke få os ned. Mine forældre kom forbi med deres bil og trailer og arbejdet med at få ryddet op og kørt l.o.r.t. væk kunne fortsætte. To garager blev tømt. Kenneth og jeg brugte derefter nogle dage på at flytte ting fra den ene garage til den anden - så nu er den ene garage næsten hel tom - parat til at blive fejet og støvsuget - og om ikke så lang tid er den også parat til at huse fødselsdagsgæster.

Og kan I huske det grimme skur, vi fik fjernet - her har I udsigten fra, hvor det stod.


Derfor fik vi det fjernet - også fordi det var så grimt. Og så er det planen, at vi skal have en terrasse her. Glæder mig til at sidde på min nye bænk og nyde solnedgangen - enten med en kold øl eller en varm kop te. Afhænger helt af stemningen - og årstiden.

Vi knokler som flittige små myrer for at gøre hus og have præsentabelt til festen. Nu skal vejret bare blive bedre. Ingen regn - tak. Kun solskin og glade dage.



Solskin og søde jordbærhilsner herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar