Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

søndag den 17. april 2011

Tju-hej hvor det går...

Og et lille kort indlæg. Med dette dejlige vejr, er der ingen tid at spilde.

Hvad er der sket siden sidst?
Lidt og meget:
- Flere ansøgninger sendt - denne gang til Landsarkivet i Viborg - kunne være så fantastisk at arbejde som arkivar - men lad os nu se, om De vil se mig....vi krydser alle fingre.
- Vi har opdaget et (lille) hul i taget - flere af vores rygningsplader har det bestemt ikke godt længere, og de skal skiftes ud. Vi kørte efter nogle idag, men kunne (surprise surprise) ikke få nogle. Derfor må vi vente til i morgen med at få købt nogle nye plader - det er ok - det vil jo ikke regne i denne uge, og vi har sørget for at få lukket hullet.
- I går fandt en flagermus på mystisk vis ind i vores stue - midt under Olsenbanden (why oh but why!?). Er I klar over, hvor svært det er at guide en skræmt flagermus ud af sin terassedør - især når den hele tiden vil ind i stue nr. 2? MEGET SVÆRT!!!. Så jeg håber ikke, vi får besøg af flere flagermus inde i stuen - EVER!!!
- Har allerede været til årets første grillaften - meget hyggelig og meget spontan beslutning, da vi besøgte nogle af vores rigtig gode venner sidste weekend. Super hyggeligt. Kolde øl og grillet mad - det bliver ikke bedre.
- Entreen er blevet gjort kønnere - dvs, nu er der blevet lagt et gulvtæppe derude - meget bedre end et betongulv....meget MEGET bedre....
- Køkkenhaven bliver udvidet og vi (mest Kenneth) har allerede sået en masse spændende ting i jorden og lagt kartofler.....glæder mig utrolig meget til at smage vores egne afgrøder.
- Jeg har gjort det til et personligt projekt at få hele haven til at stråle i år - eller i det mindste se knap så rodet ud. For jeg fylder 30 i år og vi har planer om at holde den store fest ude i haven - hvis vejret vil det. Ellers retter jeg en knyttede næve mod himlen og forbander alt, hvad der er helligt - også køerne!
- Den grimme karnap er revet ned og vi er gået i gang med at banke gulvet op - blot for at finde ud af, at hele konstruktionen er dårlig, og at vi må bygge det hele om - gudskelov for, at det kun drejer sig om en karnap på ca. 2 m2. Men stadig ret meget øv, at vi endnu engang bliver nødt til at starte fra grunden - dette hus er en Never Ending Story om dårligt håndværk.

Nå, men aftensmaden laver ikke sig selv - endnu - så jeg må hellere smutte.

En dejlig og varm søndag til dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar