Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

torsdag den 9. september 2010

Julestemning

Kan man bebrejde mig. Det blæser udenfor og det er køligt om morgen. Efteråret er kommet - og det betyder at julen er lige om hjørnet - eller sådan er det i hvert fald for mig. Jeg eeelllsker efteråret og julen. Når dagene bliver kortere, brændeovnen varmer og duften af kanel og andre lækre og eksotiske krydderier spreder sig i huset. Chai-te drikkes i litervis.

I de mørke aftener hygger jeg med mine bøger - men også med mine små syslerier - nemlig det at filte. Jeg begyndte på det sidste år, og er blevet helt tosset med det. Det kræver ikke det store udstyr eller komplicerede mønstre, som kun de få kan forstå - f.eks. som at strikke - jeg ville ønske, jeg kunne strikke, men taler ikke sproget og kommer nok aldrig til at lære det - men at filte ting - det kan jeg, og jo mere man gør det, des bedre bliver man.

Sidste år lavede jeg en masse fluesvampe og champignoner - en del beholdte jeg selv - resten gav jeg væk, som gave til familie. Jeg synes julepynt lavet af naturlige materialer: kogler, papir, glas og uld/filt - bare er 100 gange mere hyggeligt end julepynt i plastik og andet syntetisk. Nogle vil nok mene noget andet - og det er de velkomne til - jeg bestemmer ikke, hvordan andre skal indrette sig og omvendt.

I dag har jeg lavet flere fluesvampe - og én lille gris. Jeps. Jeg fandt en hel pakke lyserød filt, som jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle bruge til. Men så slog det mig, at det kunne være sjovt at lave en lille lyserød gris af filt.

Og jeg synes det er lykkes ret godt. Jeg vil lave flere, og se hvordan det udvikler sig - og så skal de hænge rundt omkring i huset eller på juletræet - lidt spas skal der jo være i julepynten.


Her har vi den lille gris mellem nogle fluesvampe...og få nullermænd


Her har vi den lille gris set fra siden...


Og her ser vi grisens...øøhh....hale!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar