Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

søndag den 18. juli 2010

Faster igen...

Ja, sidste lørdag blev jeg faster...igen - til en sund lille dreng. Det er helt utroligt. Endnu et nyt familiemedlem - det er lykken. Og både mor og barn har det godt - også selvom fødslen faktisk gik ret hurtigt - måske en smule for hurtigt, hvis du spørger min bror.
Jeg så det lille nye vidunder i onsdags og hvor var han sød - han sov det meste af tiden...faktisk sov han under hele besøget - så jeg så ham, men han så ikke mig. Godt/skidt - det kommer vel an på hvem du spørger:o). Og hans storesøster - hun er helt vild med ham. Kys og kram får han i spandevis - de to skal nok komme godt ud af det sammen.


Her har vi ham så - sidste nye skud på familietræet - nnåååårrhhh!!

Ellers har det været ret stille her på landet. Køkkenhaven har det godt. Kenneth arbejder flittigt på huset og jeg rydder op, støver af, vasker tøj (og nyder det) og skriver ansøgninger og søger arbejde (det nyder jeg ikke). Vi håber begge, at der snart kommer gode nyheder fra arbejdsfronten - at der snart vil blive behov for vores ekspertise. Bare der snart ville ske noget.
I går var vi i den Økologiske Have - en rigtig hyggelig tur, hvor jeg fik taget en masse billeder, især var jeg glad for roserne og krydderurtebedene. Bagefter kørte vi videre og fik en softice og kørte en tur til stranden. Jeg elsker disse små ture.

Jeg tror altså at der gemmer sig en lille heks i mig -
i hvert fald synes jeg det kunne være fedt at have sit eget højbed ude i haven
som simpelthen bare skulle hedde: Trolddom.

Lige nu går Kenneth inde i stuen og murer og lapper huller - og mig - sidder atter bag computeren og tjekker mails og jobsøgningssider. I morgen har jeg fri - så kan jeg komme ud i haven og få vasket mere tøj. Stille og roligt...

God søndag aften til alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar