Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

onsdag den 9. juni 2010

Ondt i halsen og øm i hele kroppen...

Øv - så blev jeg alligevel syg. Mærkede mandag aften, at der var noget på vej, men jeg håbede på, at ved at fortrænge det, tie det ihjel, så blev jeg  ikke syg. Det hjalp også...næsten. Tirsdag var jeg blot øm i halsen og havde lidt svært ved at tale højt til de 25 mennesker jeg viste rundt - men det gik. Jeg havde endda overskud til at blive på museet efter arbejde og hygge og lave øreringe. Det var enormt sjovt og vi snakkede om alt muligt - pruttemanden fra nordjylland blev endda nævnt :-) Men så - i morges. Hold da op. Ondt i halsen, øm nakke og ryg....jeg var blevet sådan rigtig sløj. Havde ikke feber (eller det tror jeg ikke) men havde det ikke godt - så jeg valgte at blive hjemme - både i håbet om, at en hjemmedag ville være nok og for ikke at smitte de andre på museet med denne onde forkølelse. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader at være syg. Det irriterer mig enormt at være tvunget til at ligge en hel dag i sengen. På et tidspunkt gjorde jeg også oprør...og bevægede mig over i sofaen. Nemlig!! Så kan forkølelsen lære det! Der har jeg så sovet det meste af dagen. Jeg har det bedre nu, men har stadig ømme øjne, stiv nakke og ondt i halsen. Håber det hele bliver bedre i løbet af aftenen - jeg hader at være syg. Øv!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar