Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

mandag den 3. maj 2010

Så sidder man her...

Efter at have tilbragt en hel dag sammen med familien i Herning er jeg atter tilbage i huset på landet. Kenneth har været på arbejde hele dagen, mens jeg har hjulpet min skønne kusine med hendes dansk/historieopgave. Åh, som det bringer minder tilbage fra dengang jeg selv gik på gymnasiet - dengang brød jeg mig ikke specielt om disse større opgaver, som man kun havde så forfærdelig lidt tid til at skrive - men efter adskillelige år på universitet virker de årsopgaver, man skulle lave dengang, lettere. Men for en travlt teenager med mange bolde i luften kan det virke næsten uoverskueligt - og så når jeg kommer med mine ideer - det kan måske godt virke lidt forvirrende. Men hun klarer den. Det er jeg sikker på. Hun er viljestærk og skarp. Efter at have spist aftensmad hos mine forældre (dejlig flæskesteg) kørte Kenneth og jeg hjem. Jeg gik igang med at få lidt styr på huset, lægge det rene tøj på plads, pakke vores weekendtaske ud og ordne lidt opvask ude i køkkenet. Imens gik Kenneth ud i haven og er i skrivende stund igang med at skovle jord og kompost på det område, vi har valgt skal være vores køkkenhave. Vores have skråner en del, så der er en masse jord der skal flyttes, så det bliver lidt mere plant. Vi har valgt at have højbede, så der ikke skal skovles mere end højst nødvendigt.
Og hvad laver jeg?? Sidder indenfor og skriver ansøgninger, som alligevel ikke fører til noget. Nej - jeg ved det godt, sådan må man ikke tænke, men sådan føler jeg nu engang. Jeg har skrevet, studeret, arbejdet og  er kommet i løntilskudsjob for at få mere erfaring og lige meget hjælper det. No work for me - medmindre jeg vil arbejde gratis (nej vel). Og det gør derfor mere ondt, når jeg ved, at Kenneth også snart står uden job. Det er så uretfærdigt. Det påvirker ens humør - nogle dage mere end andre. Jeg prøver at være optimistisk, men det kan godt være svært engang i mellem.
Undskyld - det var ikke min mening at gå hen og blive sådan en bitterrøv. Bær over med mig. Man kan jo ikke være i dårligt humør, nu hvor jeg den flotteste solnedgang lige uden for mit vindue. 

Smuk solnedgang

Ingen kommentarer:

Send en kommentar