Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

søndag den 18. april 2010

Sikke en solskindag

Det startede med grå skyer og tegn på regn...men blev istedet til dejlig solskinsvejr - ergo havevejr. Dagen startede tidligt med at ordne alt det praktiske indendørs, dvs støvsugning, opvask og en smule vasketøj. Derefter fik haven sig en tur. Jeg fik savet grene af kastanietræet, studset rødtjørnen - hvilket kostede adskillelige skælsord fra min side... nok er en rødtjørn smuk, når den blomstre, men idag truede jeg den flere gange på livet - fik tømt og renset mine røde krukker og plantet svigermors fine lyserøde geoginer i de nye, rene krukker og omplantet buksbommen. Og så fik jeg også lige skrevet en ansøgning, snakket med familien og lavet aftensmad. Så nu er jeg ved at være brugt. Gider egentlig ikke mere. Resten af aftenen vil foregå foran fjernsynet med Bonderøven og endnu et fanstastisk afsnit af Drømmehaver.

Desværre var der nogle krukker som ikke overlevede vinteren - nu er de blevet til
mindre stykker og ligger i bunden af de andre krukker


De nyplantede/omplantede geoginer og buksbom


Og så skal det da lige nævnes, at Kenneth igår overraskede mig med en meget smuk blomst - en såkaldt Passionsblomst. Jeg er helt tosset med den - dens blomst er helt usædvanlig. Jeg har store planer om at lade den leve ude i vores havestuen, hvor den kan få lov til at klatre op ad et stativ. Det bliver smukt. Og så har jeg fået plantet mine basilikumsstiklinger og Kenneth sine tomatplanter. De ser fine ud - håber de fortsætter med den fine vækst.
Er det ikke bare en fantastisk blomst - helt usædvanlig smuk


Basilikums-stiklingerne


Tomatplanterne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar