Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

mandag den 12. april 2010

Et lille pusterum...

Det er ved at være en lille uge siden, at jeg sidst har skrevet, men tiden og kræfterne har ikke været til det før nu. Tiden efter påske er gået med udstilling, besøg og haven. Åbningen af museet og udstillingen gik perfekt, og der har været mange besøgende, hvilket altid er dejligt. På fredag skal jeg for første gang vise rundt på museet og fortælle om Dronning Margrethes kunst. Det bliver spændende, men lidt præstationsangst har man vel altid - det er bare med at komme igang - det er den eneste måde at lære det på. Jeg glæder mig faktisk.
Men ellers er tiden gået med at plante basilikumsstiklingerne, og i weekenden var Kenneth og jeg i Horsens for at besøge hans forældre - som altid var det en dejlig weekend med god mad og afslapning - og lige en enkelt tur eller to på lossepladsen samt et lille hyggelig visit hos mormor Else.
Fra Horsens fik vi mere dejlig te fra MokkaT (det bedste tested jeg kender) og blå anemoner fra Kenneths forældres have. Anemonerne er nu blevet plantet fire steder i vores have, og jeg håber de overlever og vil blomstre lige så smukt næste år. Jeg er helt tosset med blå anemoner - de er så smukke på deres egen enkle måde og den intense blå farve - helt fantastisk. Jeg nåede også lige før solnedgang at klippe sommerfuglebusken ned.
Så nu er det tid til en kop te og så er det i seng - skal også i morgen tidligt op. Skal til tandlæge - ikke just noget jeg ser frem til - et nødvendigt onde, men bagefter er det til frisøren - det trænger jeg til.

God aften og godnat til alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar