Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

lørdag den 27. marts 2010

Efter regn kommer der sol...og lidt mere regn...

Sikke en skøn dag. Vågnede op og var rigtig glad. Sådan rigtig overskudsagtigt. Det forskrækkede åbenbart Kenneth lidt, da jeg - hvis sandheden skal frem - er en af de typer, som liiiige skal bruge en halv time på at finde sig selv om morgenen. Men da jeg havde serveret kaffe, ost, brød og frugt var Kenneth helt rolig igen.
Lige nu er Kenneth igang med at ordne det sidste i udestuen, så hvis vi er heldige, kan han komme igang med at male derude i morgen. Jeg har ryddet op, støvsuget og gjort det parat til maling og de sidste små rettelser. Vores trægulv skal lige først ligge og "dampe af" i et par dage før vi må lægge det. Men så er vi også færdige med udestuen. Dejligt. Det har taget meget længere tid at ordne den stue end vi havde regnet med- men sådan er det åbenbart, når man køber et gammelt hus - der dukker ting og fejl op, som bestemt ikke burde være der......men som alligevel er der.
Min plan for idag var at komme ud i haven og få fjernet nogle grene og blade m.m., men skal også lige have ordnet nogle andre ting inden det er tid til familiehygge med lækkert mad og bowling - vil helst ikke være alt for mat i armene - vil gerne vinde bare én runde i bowling - bare en gang. Nu må vi se, hvor meget jeg når.
Vejret nyder både Kenneth og jeg i hvert fald. Igår styrtede det ned, hvilket var ganske fint, da der er blevet spredt grise-gylle på nabomarkerne. Det lugter fælt, men en god omgang regn fjerner det værste. Så da vi vågnede i morges til solskin og ren luft, kunne det kun gå hen og blive en god dag.

Jeg ønske jer alle en god weekend og god påske.

1 kommentar:

  1. Jeg er lige en tur rundt for at hilse på jer, der linker til mig. Fin blog, du har. Tak for din opbakning og god påske.

    SvarSlet