Frøken Lavendel

Frøken Lavendel

onsdag den 24. februar 2010

En lille gåtur...

Igår skulle jeg atter ind til byen - til et møde. Derefter skulle jeg med en bus til Herning, da jeg havde en længe ventet kage-aftale med en af mine super søde veninder. Dog skulle jeg lige først gå de 2 km til bussen oppe ved landevejen- gennem sne og is. Vejen ned til vores hus er fint ryddet for sne, men glat som bare pokker. Egentlig minder den mere om en bobslædebane end en grusvej. Så det er ikke de fine sko man tager på, når man skal forcere denne vej. Vejret viste sig sin pænere side, og jeg fik taget nogle flotte billeder af landskabet. Da jeg havde været inde til mødet i Viborg, gik jeg en lille (læs:stor) omvej ned til banegården - dvs jeg gik mod domkirken. Der ligger nemlig nogle utrolig flotte huse og hyggelige, gemte passager som viser sig at gemme på noget af gamle, smukke Viborg. Jeg elsker det, og håber at jeg vil finde flere af de hyggelige kroge og gader i Viborg....det gør jeg nok.


1 kommentar: